Lån af udstyr

Vi har en del cykler, hjelme og handsker, som du må låne, indtil du evt. bestemmer dig for at købe dit eget udstyr. Du skal dog regne med, at det kan blive nødvendigt at dele med andre, da vores udvalg i cykler og hjelme i forskellige størrelser er begrænset.

Cykel, hjelm og handsker kan lånes til den fantastisk billige pris af 200 kr. for en halv sæson. 

Regler for at køre på banen

Der er nogle regler, som skal overholdes, så alle kan køre sikkert rundt på banen. Du skal have lange bukser og langærmet trøje på, og det er forbudt at køre på banen uden hjelm (almindelig cykelhjelm duer ikke til BMX) og handsker. Husk hver gang du kører ind på banen, at se dig godt for, så der ikke er nogen, der kører ind i dig.

Selv om alle passer godt på, er det umuligt at undgå at man vælter engang imellem, og det kan selvfølgelig gå ud over tøjet, så sørg for at tage noget tøj på, hvor det ikke gør så meget, der kommer huller i. Det er også en rigtig god idé at bære beskyttelse i form af ben- og albuebeskyttere og evt. brynje.

BMX Fredericia
Pump Track

Første træning

De første træninger du deltager i, vil foregå på pumptrack, som er vores øvebane. Her kan man vænne sig til cyklen og få følingen med bevægelserne. Det er desuden en rigtig god måde at øve teknik som pump, små hop og sving.

Når man er klar til det, er der mulighed for at prøve banen, eller blot en del af banen.

Til alle træninger skal der være en voksen til stede, som har opsyn med barnet og er kontaktperson. Dette er i tilfælde af skader.